------------------------------------
JULEK U R S U S - JULEK U R S U S - JULEK U R S U S
------------------------------------

Kære LandCAD-bruger.

Hermed indbydelse til vores tre  julekurser  i december 2025

Hvis du vil

- lære mere om LandCAD
- vil høre nyt om den kommende efterårsopdatering af programmet, nye frie grunddata m.v.
- trænger til inspiration i det daglige arbejde

eller blot sætter pris på

- kursusindhold på professionelt niveau
- fagsnak med kolleger
- god mad i hyggelige omgivelser

Så vil LandCAD Julekursus være en oplagt mulighed.

Der er tre forskellige kurser :



1) LandCAD Basiskursus og Frie Grunddata.

Tirsdag den 2-12-2025, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Kurset henvender sig til dig, der endnu ikke har fået en solid basisuddannelse i LandCAD, enten fordi du ikke har arbejdet med programmet særlig længe, eller også fordi du blot er blevet kastet ud i opgaverne uden at være sendt på kursus. Måske er du blevet lært godt op af en kollega, men aldrig til bunds.

På kurset sætter vi dig grundigt ind i LandCAD's muligheder på et niveau hvor alle kan være med. Filstruktur, pæne udskrifter, tekster, linier, farver, symboler m.m. gennemgås. Kurset sætter dig i stand til at håndtere de fleste situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt når du kommer hjem.

Lær også, hvordan du kan hente og anvende Frie Grunddata, som er gratis data fra Geodatastyrelsen (GST), Klimadatastyrelsen (KDS), Datafordeleren, Vejdirektoratet, Miljøportalen samt Plansystem DK. 

Pris  : Kr. 2.950+moms incl. formiddagskaffe/te, vand, frokost og eftermiddagskaffe/te.



2) Superbruger

Onsdag den 3-12-2025, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

I løbet af dagen gennemgår vi nye ting i LandCAD på superbrugerniveau, og der vil blive lejlighed til at gennemgå specifikke emner efter jeres ønske.

Vi ser bl.a. på DWG/DXF, DanDAS, DanVAND, ESRI Shape, Google Earth-data, skråfotos og nye funktioner.

Lær også en masse om, hvordan du kan hente og anvende nuværende og helt nye Frie Grunddata, som er gratis data fra Geodatastyrelsen (GST), Klimadatastyrelsen (KDS), Datafordeleren, Vejdirektoratet, Miljøportalen samt Plansystem DK. 

Du kan koble disse data med dine egne data på en lang række områder, og få et meget professionelt produkt. 

Vi gennemgår ændringerne og de nye muligheder, der er kommet i løbet af året.

Er der interesse for det, gennemfår vi også den nye matrikulære sagsudarbejdelse i ERPO.

Der er masser af ny viden at hente i år, også omkring gratis punktskyer.

Kurset er vigtigt for dig, der vil følge ordentligt med, og udnytte LandCAD maximalt med et professionelt resultat til følge.

Pris  : Kr. 2.950+moms incl. formiddagskaffe/te, vand, frokost og eftermiddagskaffe/te.




3) LandCAD kursus i Digitale Terrænmodeller, tværprofiler, punktskyer, punktbaseret og trekantbaseret volumenberegning, maskinstyring, 3D-bymodeller og Det Digitale Byggeri (BIM)

Torsdag den 4-12-2025, kl. 9-16, på Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

På kurset vil vi først og fremmest gennemgå LandCAD's muligheder for at lave maskinstyringsdata der virker! Både terrænmodeller, stringlines, landskabsmodeller og punktskymodeller fra droner og grunddata. Herudover vil vi se på muligheder for - på een gang - at lave mange profiler, plot til PDF af mange profiler, lave terrænmodeller i forskellige varianter, danne 3D-filer til Det Digitale Byggeri (BIM/ifc) m.m.

Kurset henvender sig primært til ansatte i entreprenørbranchen, arkitekter, landinspektører, ledningsejere og andre, der arbejder med maskinstyring, landskabsmodeller, profiler og volumenberegning.

Kurset kommer ud i hjørnerne af LandCAD, og sætter dig i stand til at håndtere mange situationer fra dagligdagen mere effektivt. Desuden lægger vi vægt på, at du skal kunne levere et absolut professionelt og præsentabelt slutprodukt.

Kurset henvender sig til dig, der arbejder jævnligt eller dagligt med LandCAD, men som gerne vil være helt opdateret og så professionel og effektiv som muligt. Dette kursus er et must, hvis du vil kunne håndtere komplicerede beregninger og afleveringer sikkert og effektivt samt være med i Det Digitale Byggeri, med de nyeste værktøjer.

Pris  : Kr. 2.950+moms incl. formiddagskaffe/te, vand, frokost og eftermiddagskaffe/te.



Undervisning foregår på storskærm. Egen PC kan medbringes.

Fra København tager det 40 minutter med fly og derefter 10 minutter med tog, i taxa eller bus til kongrescentret. Der er mange daglige flyafgange. 
Med tog kan du køre direkte til Aalborg St., der ligger 5 min. gang fra kursuscentret. 
Der er gode parkeringsmuligheder for de der kommer i bil. Du skal betale via automat eller app, men da parkering er gratis for vores kursister, får du prisen refunderet efter kurset, hvis du sender os din P-billet eller screenshot fra app.

Såfremt du ønsker at deltage i flere kurser, f.eks. 1+2, eller 2+3, eller blot vil være i god tid om morgenen, er vi gerne behjælpelige med at arrangere overnatning. Der er flere gode hoteller i nærheden og en hyggelig bymidte lige ved siden af kongrescentret.

Tilmelding sker ved at sende os en mail eller ringe på tlf. 98179485.

Sidste frist for tilmelding : FREDAG D. 14-11-2025 kl. 12 Tilmeld dig allerede nu på post@landcad.dk  eller på tlf. 98179485, hvis du vil være sikker på en plads.

På grund af bestillingsregler på hotellet vil udeblivelse eller afbestilling senere end 14-11-2025 kl. 12 udløse fuld kursusbetaling.

Vi håber at se dig på et eller flere julekurser.


Med venlig hilsen

Leon Bojesen og Jens Toft-Nielsen

LandCAD A/S